Holeby Vandværk

De små private andelsvandværker i landkommunerne har lave omkostninger, fordi de er drevet af frivillige. Til gengæld er de driftsmæssigt nødt til at være i tip-top form, ellers risikerer de at blive lagt ind under de store forsyningsselskaber.

Vandværket i Holeby på Lolland skulle betale en afgift til staten hvert eneste år på 65.000 kroner, fordi der på vandledningsnettet var et svind på over 10 procent.
Men nu har Benny Hermann, som er bestyrelsesformand i Vandværket, sørget for at svindet er stoppet. Benny bruger 2-3 timer hver eneste dag på at drive og administrere vandværket, og han er lettet over, at vandledningsnettet nu er i tip-top form. For snart er det tid til generationsskifte i Holeby og Omegns Vandforsyning, hvor han efter 40 år som formand for bestyrelsen skal overgive stafetten til sin efterfølger.
For et par måneder siden frygtede Benny Hermann, at et større og dyrere reparationsarbejde ventede, som ville ruinere det lille vandværk og ødelægge hans livsværk.

25.000 m3 vand forsvandt sporløst

Ud af 170.000 m3 vand, der pumpes op hvert år i Holeby, forsvandt 25.000 m3 sporløst.
Men lækagen var ikke sådan til at finde. I Holeby og Omegn er vandledningen nemlig 140 km lang og lækagen kunne ikke ses nogen steder på jordoverfladen. Vandet forsvandt tilsyneladende direkte ned i jorden. Det krævede lidt af et detektivarbejde at finde hullet – eller hullerne. Et lækagesporingsfirma med de mest avancerede lytte- og sporingsinstrumenter, Leif Koch AS, blev hyret.

Detektivarbejdet går i gang

Efter tre ugers detektivarbejde på det 140 km lange ledningsnet var der fangst. Lækagesporings-eksperterne lyttede om natten, når de fleste vandforbrugere sover, og brugte det nyeste og mest avancerede lytte- og sporingsudstyr.
Det viste sig at svindet på de 25000 m3 heldigvis skyldtes én stor lækage: ved en bebyggelse fra 1970’erne var vandledningen blevet mast mellem to store kloakrør. År for år, stille og roligt, var vandledningen blevet klemt mere og mere i stykker. Lækagen havde derfor været længe undervejs. Der var intet at se på jordoverfladen. Vandet forsvandt nemlig direkte ned langs kloakrørene, ned i jorden. Heldigvis var ingen sprækker i kloakrørene.
Hullet på vandledningen blev hurtigt lukket – og 65.000 kroner til staten er sparet hvert år.
Benny Hermann kunne ånde lettet op. ”Det er sjovere at putte pengene i ledningsnettet, end at sende dem ind til statskassen”, siger han.

Småt er godt – og billigt

Med en god økonomi i vandværket kan de 2000 vandforbrugere i Holeby beholde deres lille vandværk, som de er glade for. De små vandværker tager ofte en lavere pris for vand, fordi de drives billigere. Og når ledningsnettet er godt vedligeholdt, slipper forbrugerne på sigt endnu billige.
”Det er vigtigt at vedligeholde et vandværk. Hvis først et vandværk ikke er vedligeholdt, bliver det pludselig meget dyrt for forbrugerne. Og er økonomien i vandværket dårlig, risikerer det lille vandværk at blive opslugt af de store vandforsyningsselskaber”, forklarer Jørgen Koch fra Leif Koch A/S.
Fremover er der både bedre forsyningssikkerhed og økonomi i Holeby Vandværk.
Der er over 2500 små private andelsejede vandværker i Danmark, og de populære hos forbrugerne. Det er frivillige ildsjæle som Benny, der klarer tilsyn, vedligeholdelse og drift. Og derfor er der ikke mange udgifter. ”Vi kan hurtigere træffe en beslutning, flytte lidt rundt på pengene og få ordnet ting løbende, når der er brug for det”, siger Benny Hermann.
De små vandværker har ikke dyre ingeniører ansat, så når der opstår et større eller mindre teknisk problem, fx en lækage, som man ikke selv kan løse, hyrer man et firma ind. Derfor er de små private vandværker også ivrige deltagere på brancheudstillinger og -messer:
”Jeg holder meget af de relationer som man opbygger til de små vandværker”, siger Jørgen W. Koch fra familiefirmaet Leif Koch AS. ”Jeg er fx kommet på Holeby Vandværk siden 80’erne. Det giver god mening at hjælpe de små vandværker”