DataGate / Almos Leak
Online lækageovervågning af ledningsnettet
DataGate / Almos Leak er et softwareprogram, der er udviklet til at behandle data fra loggere installeret på jordlagte vandledninger. Programmet modtager data, krydsrefererer dem med algoritmer baseret på over 20 års dataindsamling og giver brugeren et lettilgængeligt overblik på en platform efter brugerens ønske.
Denne metode til lækageovervågning giver brugeren et præcist, hurtigt og praktisk overblik, over den umiddelbare situation på ledningsnettet.
Daglige ændringer i forholdene på de enkelte vandledninger registreres automatisk, og i tilfælde af vigtige ændringer notificerer DataGate / Almos Leak brugeren via e-mail eller SMS. Ændringerne kan dertil ses på programmets server, der er platforms uafhængigt tilgængelig via internettet. Derved er du altid opdateret med status på ledningsnettet i din forsyning – uanset hvor du befinder dig.
DataGate / Almos Leak er udviklet af Leif Koch A/S i samarbejde med HOFOR.